Klassemestre igennem tiderne:

 
1976 Hundested D2 Styrbjørn Peter Holm
1977 Nyborg D27 Styrbjørn II Peter Holm
1978 Hundested D27 Styrbjørn II Peter Holm
1979 Hundested/Lynæs D27 Styrbjørn II Peter Holm
1980 Hundested/Lynæs D27 Styrbjørn II Peter Holm
1981 D27 Styrbjørn II Peter Holm
1982 D27 Styrbjørn II Peter Holm
1983 Vordingborg Sejlklub D27 Styrbjørn II Peter Holm
1984 Hundested D20 Shabnam S. Juel Nielsen
1985 Hundested D20 Shabnam S. Juel Nielsen
1986 Faaborg Sejlklub D20 Shabnam S. Juel Nielsen
1987 Hundested D20 Shabnam S. Juel Nielsen
1988 Svendborg Amatør Sejlklub D20 Shabnam S. Juel Nielsen
1989 Hundested D20 Shabnam S. Juel Nielsen
1990 Lohals Sejlklub D20 Shabnam S. Juel Nielsen
1991 Sejlklubben Lynæs D40 Iseran Jens Buhl-Madsen
1992 Lundeborg / Oure Idrætshøjskole D40 Iseran Jens Buhl-Madsen
1993 Sejlklubben Lynæs D40 Iseran Jens Buhl-Madsen
1994 Skælskør Amatør Sejlklub D39 Skælfisken Ole Christensen
1995 Sejlklubben Lynæs D40 Iseran Jens Buhl-Madsen
1996 Skælskør Amatør Sejlklub Aflyst
1997 Sejlklubben Lynæs D34 Sunset Jesper Nielsen
1998 Nyborg Sejlforening S2 Millan Peter Röning
1999 Havnsø Sejlklub S2 Millan Peter Röning
2000 Faaborg Sejlklub D3 Vores Båd Sten Beckett
2001 KDY Rungsted D28 Oihonna ulf Lytzen
2002 Halmstad Segelsällskab S2 Millan Stellan nilsson
2003 Hundested S2 Millan Stellan nilsson
2004 Hundested D35 Tomtilla Leif Pedersen
2005 Hornbæk Bådeklub D2 Styrbjørn Claus Bruun
2006 KDY Rungsted S2 Millan Stellan nilsson
2007 Svendborg Amatør Sejlklub D14 Mikalina Mogens Kopytko
2008 Hornbæk Bådeklub D2 Styrbjørn Claus Bruun
2009 Skælskør Amatør Sejlklub Aflyst
Home X-meteren
PDF Udskriv Email

Molich 10-Meteren er 12 meter!

af Henning Blohm D12 "Lola"

10 meter betegnelsen henviser til længden i vandlinien. Det lange skrog giver plads til en velfungerende indretning med et godt stuverum foran begge kahytter til især forsejlene. Agter er der også et stort stuverum foruden en meget anvendelig kistebænk i styrbords side. Under dæk er ståhøjden 1,52 m. og det tiltaler ikke så mange, men de fleste vil tilgive det, når de har erfaret den sejlglæde en Molich 10-meter kan give! Ellers er apteringen traditionel med 2 køjer i en forkahyt der, fordi dens placering er relativt tæt på skibets midte, også kan bruges til søs. Både disse køjer og de to køjer i hovedkahytten skal dog -ganske som i alle andre både- forsynes med "sengeheste" mens stikkøjen om bagbord kan anvendes under alle forhold. Kogepladsen er placeret lige under skydekappen for øjeblikkelig udluftning og fuld ståhøjde -til søs og i dårligt vejr dog kun med en opslået sprayhood - sprøjtekaleche.

Der er variationer over temaet for eks. kan stikkøjen være erstattet af endnu en kistebænk, ligesom enkelte "customdesignede" både kan være endog meget anderledes. Sejlegenskaberne er fremragende. Rigtigt trimmet går den som på skinner under alle forhold. Molich 10-Meteren's retningsstabilitet er ganske enkelt uovertruffen. Da den sejler stærkt, kan den banke pæle. Alligevel har den en pæn gang i søen, som holder søsyge lidt på afstand.

Bedre end her at skrive mange rosende ord om bådens alsidige sejlegenskaber, er det at se:

 

"OIHONNA"s logbog, "FRIGG"s DANMARK RUNDT sejr og talrige Nordsø og Atlantture. Kik på medlemmernes side.

 

Molich X meterens konstruktør Poul Molich er også skaber af utallige andre både. Af de mest kendte kan nævnes Søværnets "THYRA" og "SVANEN". Poul Molich
Trods sine 80 år er Poul Molich stadig en ivrig kapsejler, her fotograferet ved Molich X meter stævnet i august 2000.
Linietegning

Spanteridset til Molich 10-meter viser den skarpe, dybe stævn og det - for en båd tegnet i 1972-73 brede og flade agterskib, der ved høj fart på læns så at sige trykker hækbølgen ned og gør bølgesystemet længere. Det var den udvikling, som jolletyperne få år senere skulle fortsættes helt ud til grænsen for det anvendelige, og den 54-årige Poul Molich havde vist, at han stadig var på forkant af udviklingen. Roret med den meget store faste finne gav fremragende kursstabilitet og bevirkede, at en 10-meter aldrig skar op på hård spilersejlads. Til gengæld kunne den uerfarne ejer også sprede skræk og rædsel, hvis han gik i havn for sejl og troede det muligt at vende på snæver plads, så i 1980 lavede Poul Molich et spaderor til båden. (Se tegning herunder)


Længde 12,00 m - vandlinje 10,00 m - bredde på fribord 2,55 m - dybgående 1,60 m - blykøl 1,75 ton og deplacement 3,6 ton. Storsejl og fortrekant er hver på 20 kvm.

(Tekst fra "Danske Lystbåde" bind 2 af Jan Ebert)

Spaderor

 

 
© Copyright 2010, by Tor Beltov