Kort referat af skipper og formand på vinderbåden DEN36 Pippi
Det var en særdeles blæsende og våd uge i maj. Forlægningen til Fyn Cup 2025 i Bogense måtte opdeles i tre etapper og i Ballen på Samsø fik vi følgeskab af Maja DEN 1 med Thomas Ebert som (igen) fik en defekt i deres lille benzinmotor. – Heldigvis først efter de var kommet ud af Ballen Havn i hård modvind.
Sidste del mod Bogense var hård ved vores sejl og da vi lagde os langskibs på TRAMPA I lystbådehavnen opdagede vi at vores fok var revnet – vi måtte så skifte fokken ud med et ældre sejl.
Løbsledelsen bestemte at vi skulle sejle mod uret rundt og vi havde jo allerede sejlet tre dage i bidevind fra Hornbæk, så vi syntes jo at vi var i form. På startlinjen valgte vi i sidste øjeblik, at droppe vores reb i vores nye storsejl og således fik vi en god frisk start tæt på land på kryds ned mod Lillebælt. Ved Fredericias industrihavn snød vi i læ og kunne gå i en ret linje mod Lillebæltsbroen og kom foran Maja og DEN 29 Trampa.
Lige før broen kunne vi skifte den gamle fok ud med en helt ny genua og det gav fart – men desværre havde vores unge gast (i familie med Thomas Ebert) ”glemt” at genua skødet skal udenom side vantet! Så her fik Maja halet lidt ind på os ud for Kongebrogården. Så gik det straks bedre da vi fik spileren op – før Maja og mange andre. Vi valgte, at hellere sejle med spileren ”længst tid” og så skære op med genuaen tæt under land – vi havde en sydvestlig frisk vind.
Efter Avernakø lå vi side om side med Maja, mens vindstyrken tog til ned mod Svendborgsund. Lige meget hvordan vi trimmede lå vi helt lige – hele eftermiddagen. Lige indtil indsejlingen mod Svendborgsund – før Skarø. Pludselig leverede himlen et voldsomt skybrud og heldigvis havde min styrmand lige råbt at vi nok burde pille spileren.
Godt nået – for pludselig knækkede masterne omkring os! (overdrivelse af forfatteren) I hvert fald krængede flere rundt og en X 99 gik tværs ret foran uden mast med råben og skrig – samtidig blev det mørkt og vi skulle finde den bedste vej igennem Svendborgsund. Det var stadig et tæt felt af deltagende både. Maja kunne vi ikke se og vi koncentrerede os alle med ikke at gå i stå da vi kom i læ af de høje træer langs det snogede sund syd på. Vi slap lidt heldigt igennem mens andre større både lå stille.
Vi satte spileren straks det kunne lade sig gøre og valgte at forsætte så langt mod Langeland vi kunne, og her var vinden bedre for os end for dem der skar tidligt op efter Thurø rev. Vi anede ikke hvor Maja og Trampa befandt sig. I løbet af den korte nat skiftede vi mellem genua og spiler for en ren vestenvind- hele ruten op mod Storebæltsbroen og ved daggry kom Maja minsandten drønende ud af tusmørket tæt foran inde under Fyn med en skinnende hvid skæringsspiler – sådan én havde vi ikke! – men den viste sig blot svær at pille ned mellem bropillerne i kastevinden og at vi – med vores nye sorte genua og rebede storsejl – sejlede fra dem … meter for meter … op mod Fyns hoved og da vi kom fri af kysten og bølgehøjden og modstrømmen, sejlede vi fra flere større X både langt over vores størrelse. Da Maja slog ud fra land bag os skulle vi blot holde bedre højde på kryds langs kysten helt hen til Æbleø og det var en forbandet dejlig sejr i den stride bidevind. Vores lidt tunge Pippi sejler godt i en frisk vind.
Sejr uden søvn undervejs – skønt at opleve det!
Vi sov godt og længe og valgte først at sejle hjemover om søndagen. Historien her blev dog lidt mere alvorlig end vi havde forventet. Næste morgen hørte vi at Maja var gået på grund om natten med to trætte gaster ombord – ved Sejerø fyr. Søredningstjenesten fra Kalundborg fik trukket dem fri kl ca. 5 – 6 om morgenen! Heldigvis gik det godt, men det fik vi først at vide senere da vi kom hjem.
Tampa kom skam også flot i mål som nr. 3 og vi hyggede langskibs om søndagen.
Den 4. Molich dukkede desværre aldrig op til starten. Vestenvinden i Limfjorden, hvor Magic X kommer fra, var ganske enkel for voldsom for en solosejlads til Bogense. Og det skal siges at det blev rekordernes Fyn rundt. Hurtigste kølbåd var kun 16 timer om turen og vi rundede på ca. 22 timer
Turen helt hjem til Hornbæk tog under 12 timer – desværre bare i endnu mere regnvejr. Nu ønsker skipper sig et nyt tæt regntøj – hvis deltagelsen i 2026 skal gentages.
