Thomas Ebert

Thomas Ebert er dobbelt OL-guldvinder i roning og Molich X-meter sejler. Han stiller op til bestyrelsen i Dansk Sejlunion med Jens Haugaard og 20-årige Anne Skovbølling.

Thomas Ebert er opvokset med Optimist-sejlads, sommerture og lidt kapsejlads. Nu er han via Roskilde Sejlklub opstillet som kandidat til Dansk Sejlunions bestyrelse ved generalforsamlingen i Svendborg den 18. marts.

Alt sammen helt klassisk. Og så alligevel ikke. Han er nemlig også roer – med to OL-guld og en OL-bronze (2000-2008) på sin meritliste, hvilket faktisk placerer ham på en delt sjetteplads – sammen med Jesper Bank – over alle tiders mest medaljevindende danske OL-deltagere.

Thomas Ebert er i dag 43 år, uddannet skibsingeniør, og medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Forening for Rosport siden 2015.

“Jeg ser mange ligheder og beslægtede problematikker i rosporten vs sejlsporten og er af den overbevisning, at der er store muligheder i fælles inspiration,” skriver Thomas Ebert blandt andet i sit valgoplæg bag kandidaturet.

Juul.

Skriv et svar