Silverrudder 2019 – og vores seje kasserer

Ser det sådan ud når man sejler Fyn rundt singlehanded?

Nej, det gør det ikke..... Sådan ser det ud når man sejler hjem fra Svendborgsund dagen efter at man har sejlet 29 timer alene Fyn rundt. Jeg sejler ikke alene her. Min faste gast styre så jeg kan hvile mig lidt. 

Så lykkedes det. Jeg kom rundt på 29 timer og er overordnet tilfreds. Der er dog nogle ting der kan forbedres. 

Denne beretning er mine korte noter om turen. 

Vi blev sendt BB rundt og det var min favorit. Vinden skulle blive mellem 4-6 med 8 i stødene på Fyns hoved. Perfekt til Code Zero og let spiler sejlads. Det skulle dog gå en del anderledes. 
Jeg satte genoa’en pga den lette luft vel vidende at den er umuligt at udskifte med fokken under sejlads. Men alle vejrtjenester var enige: vinden ville forblive let det næste døgn. 
Efter Thurø rev gik det opad mod storebæltsbroen med Code Zero og der tog jeg nogle placeringer. Lidt før broen tog jeg coden ned fordi det blæste op til 8 sm og det er den ikke designet til. Jeg sejlede herefter med Genoa og det gik vældigt fint. Efter broen blæste det mere op og inden Romsø lå vi på over 10sm med 12sm i stødene. Senere op med Fyns hoved steg vinden til 13,5 sm. 
Jeg forsøgte at finde et trim med en reduceret Genoa men det fungerede ikke. Nok fordi jeg ikke fandt det rigtige skødepunkt. Derfor rullede jeg Genoa’en helt ind og sejlede for stor’en alene de næste 8-10 timer. Det fungerede og der kom ro på båden. Jeg sejlede 5,3 knob på kryds. 

Set på tractrac efterfølgende lavede jeg mange unødvendige vendinger som jeg ikke kan forklare. Ren uerfarenhed vil jeg tro og lidt stress over mørket og de ret store bølger som man ikke kunne se og forberede sig på. 
Turen ind i tragten var virkelig vanskelig men turen ned igennem Lillebælt gik problemfri da jeg havde medstrøm og fin vind. På dette tidspunkt var vinden faldet til ca. 8 sm og Genoa’en blev rullet ud igen. 
Ned mod Bogø og videre mod Helnæs slappede jeg af med lidt musik. Jeg kunne ikke gå på dækket og sætte spiler pga. kramper i begge mine lårmuskler. Jeg havde overbelastet mine muskler i løbet af natten. 
Ned gennem Lyø og Bjørnø blev jeg i tvivl om der var vand nok og sejlede efter bøjer. Det kostede også. Jeg skal stole lidt mere på min egen planlægning. Efter Lyø kunne jeg gå på dækket og begyndte at arbejde med spiler. Vinden var så plat at jeg lige så godt kunne have spilet Genoa’en. 

Anyway jeg kom frem til Sønderhjørne og sejlede ind mod Svendborgsund for spiler. Den tog jeg ned tidligt fordi jeg var usikker på hvor meget plads der var i løbet. Jeg var lidt bange for Ærø færgen. Men da færgen passede mig på vej til Ærø satte jeg spileren igen fordi strømmen stadig var med mig. 
Det gik fint med at bomme storsejlet og lade spileren stå. Den trak alligevel. Da jeg satte spileren 2. gang fik jeg en 2,3 m. lavvandsalarm!! Jeg fik et chok og rev roret om så jeg kom ud på dybere vand. Dybden var 1,9 m så jeg var heldig. Tænk sig, at gå på grund efter 28 timers sejlads!! Jeg skal huske, at orienter mig selv om jeg har travlt med at sætte spiler. 

Turen til mållinjen gik fint. Jeg tog spilerne ned ved værftet og havde meget svært ved at komme over linjen og samtidigt undgå at drive ind på lavt vand. 
Overalt en fin tur hvor jeg overhovedet ikke havde problemer med træthed men hvor overbelastning af lårmuskel var det største problem. Molich’en er ikke speciel komfortabel at sejle i. 

Overordnet set har jeg gjort følgende observationer: 
1. Hvis motoren ellers kan gå i bak er det let nok at ligge til i marinaen alene. Folk er søde til at hjælpe. 
2. Selve starten var fin. Der var plads nok. 
3. Ved Fyns hoved, Æbelø og Lyø kan der spares meget tid ved ikke at sejle på bøjer. Jeg skal turde at følge min egen planlægning. 
4. Sidde komforten i en Molich er faktisk ret dårlig. Men sidder med siden til sejlretningen og det giver skader i nakke og ryg. 
5. Der mangler bedre støtte under kryds med krængning. Lårmusklerne bliver overbelastet 
6. Jeg fik ikke brug for reservebatteriet så jeg kunne godt have brugt selvstyreren mere. 
7. Sikkerhedschecket udvidet til at omfatte sjækler for bagstag, hækstag og storskøde. 
8. Jeg skal øve mig på at kunne skifte forsejl fra Genoa til fok. Brug spiler og code zero fald til at forhindre genoa’en i at falde i vandet. 
9. iPad skal være klar med den rigtige rute aktiveret 
10. Kortplottere skal genstartes hver 4 – 5 time. 
11. Lommelygten skal være klar hvis batteriet skal kobles om til reserve. 
12. Monter ekstra sæt lanterner langs dæk som reserve / find plads til reserve lanternen. 
13. At høre musik via Jabra fungere rigtig godt. Elefant huen hold Jabra på plads så jeg kunne sejle imens. 

Lidt større erfaringer: 
1. Det er ret irriterende at skulle montere selvstyrer af og på hele tiden og det kan være svært at finde auto / standby knapperne i mørke. 
2. Der er for langt fra rorspladsen til kortplotteren. Monter en iPad eller kortplotter ved rorspladsen ved solo sejlads. 
3. Find en bedre indretning der ikke belaster rorsmanden så voldsomt i hårdt vejr. 

Jeg skal med igen til næste år. Det at deltage i Silverrudder tvinger mig til at have båden klar og til at komme ud at træne. Det er fedt at have noget at se frem til. 

27 september 2019 - Claus Christensen, Skipper på Josephine

 

 

Klassemesterskabet 2019

Gennemført stævne i Ebeltoft Vig Sejlforening

Overskriften skal for dette års stævne læses tvetydigt. For jo, vi fik gennemført stævnet trods deltagerantallet kunne tælles på én hånd. Det er rigtigt ærgerligt, for vi skal ikke mere end et par år tilbage, før at vi var på den rigtige side af ti.

Men som altid; når man først er kommet afsted efter et par hektiske dage med proviantering, koordinering af gaster og pasning af børn + kat, er det jo herligt at kaste fortøjningerne og mødes med de øvrige. Og glæden ved at opleve et så vel gennemført og flot stævne ledet af Ebeltoft Vig Sejlforening, så er man ikke længere i tvivl om, hvorfor man vælger at bruge sin sparsomme fritid på sejlsport.

Så herunder hvad vi oplevede fra cockpittet i DEN1 – Maja;

Ebeltoft blev anløbet torsdag eftermiddag… efter et frisk ridt ud langs Sjællands Odde og tværs over Storebælt med +14knob på loggen. Så var grejet i hvert fald “tryktestet”, om end der også var lidt våde sejl at tage sig af. Resten af dagen gik med hygge og klargøring til fredagens distance sejlads. Den lokale sejlforening havde sikret, vi kunne ligge samlet, og som aftenen skred frem, var der velvillig og gensidig udveksling af gode drikkevarer til nabobådenes gaster. Måske kunne man derigennem sikre sig at konkurrenterne ikke var så skarpe næste dag??

Fredag bød på en 27 sømil distance sejlads med en del mærke rundinger og forskellige kurser til vinden. Vinden var frisk, og flere gange var kursen på kanten af at spileren kunne bæres. Det gav gode muligheder for angreb (eller tab 😊), og en lille tordenbyge over land gav på dagens sidste sømil os alle et ekstra pust.

På land igen havde vi fælles mole-øl med Scankapp99 sejlerne, tørring af spilere og fælles bekræftelse af, at knob angivet i to cifre ikke er et problem for en Molich. Da klokken blev spisetid, bød sejlforeningen os på mad, lavet af en lokal kok, som niveaumæssigt var over alt forventning. Resten af aftenen bød på megen snak og samme forsøg på at “stække” konkurrenterne ved gavmildt at skænke rundt af den lokale bryg.

Lørdag morgen stod der mere end 80 sejlere klar til at kaste fortøjningerne og tage ud på vigen. Men alle kigger rundt med et undersøgende og spørgende blik: Hvem ville være første båd på vandet? En noget uvant situation, for at komme sidst ud af havnen betyder som regel, at man er lidt sent på den.

De fleste kiggede over på Molicherne… og vi kiggede tilbage på Scankapperne. Da vores start skulle gå først, synes det som om, Scankapperne forventede, at Molicherne skulle udvise beslutsomhed omkring, hvad vi alle egentligt godt vidste ville være den rigtige beslutning nemlig Ikke at tage ud og udsætte starten til senere på dagen, hvor vinden skulle løje lidt af.

I løbet af natten var viden frisket yderligere og lå nu på 12-14m/sek. Klokken blev efterhånden så mange, at vi ikke kunne nå ud i tide, hvis dommeren havde lagt banen bare lidt ude på vigen. Alle kiggede stadig rundt…. en enkelt Scankap startede sin motor og begyndte at bakke ud, men håndfagter fra nabobåden fik ham vinket ind igen. Alle kiggede igen spørgende rundt…. i det samme lød der et par høje trut, og et flag røg til tops i signalmasten. Sejlforeningen havde ikke kun sørget for fortrinlig forplejning, men også en god stævneledelse, der fornuftigt udsatte starten.

Ved 13-tiden blev der givet besked om, at man ville forsøge med første start kl. 14, og vi tog på vandet igen med forhåbninger om et par op/ned baner. Vinden var stadig ret frisk, og bøjeudlægningen tog tid, mens vi crusede rundt for rebet storsejl. Desværre lod vinden igen til at holde sig lige over 12m/s og dommeren valgte til sidst at skyde stævnet af.

Tilbage i havnen fandt vi festtøjet frem og indtog Sejlforeningens klubhus. Igen havde kokken tryllet en fantastisk middag med helstegte stege fra grillen og de mange hjælpere havde pyntet klubhus og borde op, og sørgede for servering der var royale værdigt.

Præmieuddelingen fandt sted efter forretten, og på baggrund af fredagens resultat gik DH-præmien til FRIGG og halvmodellen til MAJA.

Herfra skal lyde en stor tak til Ebeltoft Vigs Sejlforening for et helt igennem velplanlagt stævne, hvor gæstfriheden og serviceniveauet på alle områder var fantastisk.

Søndag morgen stak vi alle hjemad igen…. Enige om at næste år gør vi det igen…. bruger vores både til hvad de er bedst til: at mødes, at sejle og som udgangspunkt for hyggeligt samvær.

…………………………………………….

 

Formanden takker Thomas for den levende beretning fra årets DM. Jeg skylder at fortælle, at Sansara egentlig var tilmeldt, men vejrudsigten fik skipper til at fortryde. Ikke helt uden grund, kan jeg forstå; men ærgerligt alligevel. Stort tillykke med sejrene til Frigg og Maja. Jeg skal gøre mit til, at vi skal komme efter jer næste år.

Lad mig benytte lejligheden til at spørge om, hvad der afholder medlemmerne fra at melde sig til DM. Man kan skrive indlæg til hjemmesiden, eller man kan sende mig en e-mail (Kulavig@SDU.Dk). Under alle omstændigheder vil svarene blive brugt i bestyrelsens drøftelser af, hvad der kan gøres for atter at få deltagerantallet op på den rigtige side af de ti. Grib gerne til tasterne med dem samme, og lad os høre, hvad I mener.

Indbydelse til Klassemesterskabet….

Kære Molich sejler

Der er nu åbent for tilmelding til årets Klassemesterskab.

Det kommer til at foregå i hyggelige Ebeltoft 16-17 august i et samarbejde med Scan Kap 99 sejlerne og med Sejlklubben Ebeltoft Vig som arrangør.

Vi lægger bødt ud med en distance sejlads fredag, så alle kan banke rusten af sig…. mens vi lørdag sejler nogle korte op/ned baner.

Fredag er der mulighed for uformel hygge og mad i klubhuset…. lørdag aften hæver vi barren og afholder fælles præmiefest med Scan kap sejlerne med god mad og social hygge.

Vi håber at se mange af jer…. Klubben giver et tilskud på 550kr. Og er du førstgangs deltager er tilskuddet 750kr. Tilskud udbetales efter stævnet.

Tilmelding, NOR og indbydelsen kan findes her; https://www.sejlklubben-ev.dk/aktiviteter/scankap-dm-2019/ hvor der også er mulighed for at bestille forplejning.

Vel mødt

Lørdag aften – Stemningsbillede fra et af bordene