Pressemeddelelse.

Der er nu åbnet for tilmelding til ADP Super DM som arrangeres af Nyborg Sejlforening (NSF)
i dagene 17-20. august 2017. Allerede på førstedagen indløb 3 endelige tilmeldinger og
5 har registreret sig på den foreløbige liste.

ADP Super DM bliver utvivlsomt det største fælles Danmarks- og Klassemesterskab for
kølbåde, som nogensinde er afviklet i Danmark, fortæller Formanden for NSF,
Jens Haugaard. Et forsigtigt gæt bliver ca. 60 kølbåde, men klasserne arbejder
ihærdigt på at samle deltagere fra alle dele af landet. ADP Super DM er åbent
for Ylva, BB10, Molich X, Luffe 37, Scan-kap 99, X-99 og X-332.
Samtidigt afvikles det årlige træf i Luffe Klubben.

På vandet er der lagt op til en drabelig dyst, bl.a. i Ylva klassen hvor den regerende
mester, Leif Pehrson fra Kerteminde allerede har tilmeldt sin båd, Den Røde Løber.

Også i andre klasser mødes flere tidligere mestre, men konkurrencen er ikke hårdere end
at nye sejlere bydes velkommen og hjælpes i gang med trim og tips. I X-99 klassen, som
tidligere har mønstret store felter med international deltagelse, er der udsendt en
opfordring til sejlerne om at møde op, selvom de er nye i klassen eller båden måske
ikke er i top trim.

På land er der lagt op til en festlig weekend. Fredag spiller TV2 og Jacob Dinesen på Den
Grønne, og Sejlforeningen har indgået en aftale med NGIF Koncertudvalg om at markedsføre
arrangementet i forbindelse med tilmelding til stævnet. Der udloddes så billetter blandt
de tilmeldte både til hele besætningen. Lørdag er der foredrag i teltet på havnen med
Jordomsejleren og Eventyreren Christian Libergreen. Landaktiviteterne arrangeres i
samarbejde med den lokale turistorganisation VisitNyborg og Nyborg Kommune.
Der er gratis adgang for alle.

Sejlerne kommer heller ikke til at sulte. Alle dage er der mulighed for morgenmad og
smør selv madpakke, og om aftenen er der arrangeret spisning i teltet med catering
leveret af Totalar-rangementer v. Rasmus Kirk fra Teglværksskoven.

Nyborg Sejlforening byder velkommen til ADP Super DM i dagene 17-20. august 2017.
Stævneleder Jens Haugaard kan kontaktes på formand@nyborgsejlforening.dk eller mobil +4521334214

Stævne eller Klassefest ?

STÆVNE eller KLASSEFEST ?

Sikkert og vist; et brag af en fest i Molich-X-Meter klassen havde vi fredag-lørdag den 28. – 29. august i Sletten.

11 deltagende både dystede mod hverandre på Øresund i overdådigt sommervejr og på gode baner. Læg dertil 2 både repræsenteret blandt mandskabet blandt de 11. D.v.s., i alt 13 både var repræsenteret.

Der blev kæmpet bravt. På alle niveauer. Som sagt af vores netop afgåede formand Finn Hirshals: Der bliver kæmpet ligeså hårdt mellem næstsidste og sidste båd som mellem første og anden båd.

På mere end halvdelen af bådene bestod mandskabet af 2 og endog 3 generationer. Måske en spirende fornyelse i klassen ad den vej? Om alle omstændigheder, spændende at møde den efterhånden ganske velvoksne 2. generation. Spændende også at møde store dele af kernen i Beckett dynastiet, som lægger beslag på hele 3 Molich-X-Meter både. Spændende at møde Benjamin Jargstorf og frue – sejlende hertil fra Wismar i deres Molich-X-Meter Papillon – og som var den direkte anledning til, at der blev talt både tysk, engelsk, spansk og sågar swahili under festmiddagen. Der lægges en hel særlig dimension til arrangementet, at Molich-X-Meterens nestor, Jan Ebert stadig er aktivt deltagende. Altid er det interessant at høre Jan berette om tankerne bag båden og samarbejdet med Poul Molich i en svunden tid.

Spændende at iagttage, hvor forskellige vores både er. Det virker som om, at ikke 2 både er ens. Alligevel kan man sortere bådene i 4 grupper. De kort- og de langruffede.  De med designer-maghony ruf og endelig de nye uden bakstag.

Sjovt at se 12 Molich-X-Meter både lukket inde i den ikke særlig store Sletten Havn. Let genkendelige ved det, at alle stikker enden ud mellem fortøjningspælene. Også på kapsejladsbanen et både særpræget og smukt syn med så mange lange slanke både så tæt koncentreret mellem hinanden i farvandet.

En helt fantastisk oplevelse at befinde sig i en gruppe af garvede sejlere, som alle nærer den samme passion til bådtypen.

På kapsejladsbanen giver ens beslutninger kontant afregning. En rutineret gast uden kendskab til vores Molich-X-Meter både bemærkede, hvor tydeligt båden viser, hvornår den er i trim, og hvornår den ikke er. Tydeligt, at de hurtigste både dels sejler hurtigt (selvfølgelig) og går højt på bidevind, men også at mandskabet begår færrest fejl. Eufori ombord, når der lægges en taktik, som virker, eller når man har held til en god start. Helt sikkert, at alle mandskaber har oplevet sådanne succeser. Når der kæmpes på kapsejladsbanen, afprøves nye idéer til håndtering af båden i ens iver for at slå sine nærmeste konkurrenter. Og efter sejladserne kan man ikke undgå at være blevet en dygtigere sejler, som får mere ud af sin Molich-X-Meter, end man gjorde før sejladserne.

 

God stemning blandt sejlerne. Ingen råben, ingen protester – heller ikke mod dommerne…, kun elegante gentlemen kommentarer, eksempelvis et charmerende pift i forbindelse med en styrbord/bagbord situation

Vi glæder os til næste år, selvom vi er klar over, at dette års store klassefest bliver svær at stikke.

Stor tak til Thomas Ebert for hans utrættelige engagement på vores alles vegne.

DEN 9

Palby Fyn Cup 2015

Palby Fyn Cup oplevede i år fremgang i deltager antallet, og iblandt deltagerne var 2 X-Metere samt “Kit”, en af de lidt større XII-metere.

Placerings mæssigt topper henholdsvis Per Risvang (D48) og Anders Becket (D3) resultatlisen med en 1. og 2. plads i gruppe 7, som bla var med div X-yacht konstruktioner og en Solana. Rigtigt flot og noget som os der ikke deltog, også godt kan sole os lidt i.

Fra “Vores Båd” D3 har vi modtaget nedenstående beretning.


 

En saftig lavtrykspassage dannede rammen om årets Fyn Rundt fra Bogense. Og ”Vores Båd” X DEN 3 dannede rammen om vores familietur, 3 generationer:

Anders Beckett, ejer og skipper, Albert 13 år, tidl. optimistsejler, Asger 17 år, og mig, Sten, tidl. ejer, nu far og bedstefar.

Jeg havde sejlet båden fra Faaborg til Bogense i frisk vind, og nu lå den ryddelig og klar til besætningens ankomst med soveposer, sejlertøj, huer, vanter og lange underbukser. 1½ m svinemørbrad, 5 kg slik og chokopops viste bredden af besætningens yndlingsretter, og tilsvarende: cola, øl, gammel dansk og rødvin, m.h.t de foretrukne drikkevarer.

Taktikken var klar,- med en start kl. 12,45 havde vi kun få timer til strømmen i Lillebælt kæntrede og blev nordgående, så vi havde travlt. Med en drømmestart på stb. halse ved læ mærke og fri vind, slog vi over på kanten af sandbankerne ud for Bogense, og kunne på toppen af feltet netop lige holde op mod Strib. Vores nærmeste konkurrent Per Riisvang i X-meteren Trines Tvangsarv, X DEN 48, gik en anelse højere end vi, og senere foran os, men det var os en trøst, at hans kulfibermast, nyere sejl, ror og kølprofil jo også skulle give ham en fordel.

Som et varsel om, hvad der ventede os det næste døgn, tårnede sig op bagom Strib en sort sky, og i et splitsekund blev feltet ramt af en sydvestenvind med en 15-18 sekm. Små og store både kæmpede for at holde sig på benene, alle var jo startet i mellemluft og fuld sejlføring. Vi havde fuld genua og storsejl, og fik nogenlunde kontrol, men den piskende regn og hagl sammen med den hylende vind, splittede felterne, og allerede dér så vi de første både sætte hækflaget og liste hjem til sikker havn.

Efter 20 lange minutter flovede vinden, og videre gennem snævringen blev vinden tyndere og tyndere, til vi, nu i modstrøm og ingen luft overhovedet, blev parkeret under den gamle Lillebæltsbro. De svage, nu østlige, åndedræt der var tilbage, blev opsnappet af meget store både med meget høje master og meget store spilere, og de levnede os ikke meget luft til at komme fremad.

Efter at have passeret broen både forlæns og baglæns et par gange, fik vi lidt held og luft, og Per i  48’ eren var allerede stukket rundt om Gals Klint.

Derfra fulgte mange timer i regulær, frisk luft fra SØ, en del modstrøm, en taktisk sejlads, hvor vi blev overhalet af en del nyere 40+ fods-både, og tilsvarende selv overhalede en del af felterne, der  var startet foran os. Der var en million vendinger, og armmusklerne blev godt udfordret, så i Poul Molichs ånd gik jeg under dæk, stegte mørbradbøffer, kogte nye kartofler, lavede sovs, åbnede rødvinen, og overlod skøder og bagstag til ungdommen.

Uagtet den varme mad og de varmende drikke, sneg regnen ubønhørligt igennem vores Goretex sejlertøj. Huerne var våde, handskerne gennemblødte, og den rå kulde bemægtigede sig vore kroppe. Albert kunne som den yngste gå til køjs i kahytten; mæt efter 4 bøffer, 1 kartoffel, 4½ kg blandet slik og 1 cola kunne han ligge trygt i slingregrejet omringet af dunene i pude og dyne. Jeg tog en kold tyrker, klædte mig af, og iførte mig uldent undertøj, tørre bukser og alle trøjer, og trak min overlevelsesdragt på yderst, som værn mod den arktiske kulde kombineret med tropiske regnbyger.

Lavtrykspassagen sagde os, at vi skulle holde styrbords fløj, uagtet det så fristende ud at gå på øst om Bogø. De, der havde valgt ”de Fynske Fristelser”, var godt hægtet af, da de 2 fløje mødtes ved Thorø syd fra Assens. Desværre flovede vinden helt i bund, inden den bestemte sig til at gå i syd og friske. Helnæs var passeret, og nu gik det for fulde gardiner østpå.

I læ af Avernakø benyttede vi lejligheden til at smide genuaen, det kostede os kun 1 knob at gå med storer alene, og da krydsfokken kom op var der atter fuld fart.

Enkelte både havde problemer med at holde lys i lanternerne, andre lyste vildt omkring sig for at spotte sømærkerne, så bortset fra den kraftige vind, var der en tivoliagtig stemning gennem Svendborgsund.  I medstrøm lå bådene tæt, trimaraner og større kølbåde, men Per Riisvang i X-meteren var nok over alle bjerge, vi havde ikke set dem siden snævringen i Lillebælt.

Vinden var nu 12-15 sekm. fra syd, så det gik raskt ud mod Thurø rev.

 

 

Vinden øgede 14-18 m/sek, det første morgenlys ved 5-tiden kunne anes. Feltet spredtes, en trimaran vendte om og luskede tilbage over Lunkebugten, mens de lange vandlinier nordpå gennem Storebælt gav bonuspoints. Jeg var egentlig tilfreds med de 10 knob med et storsejl, der trak, og en fok, der var mere eller mindre arbejdsløs. Men skipper Anders beordrede ”spiler”, og 17-årige Asger som habil jollesejler tog rortørnen.

En lille spiler, oprindeligt indkøbt i 80’ erne som skæringsspiler i meget formstabil dug, kom op at flyve, og så var der turbo på !!. Vi blev ”trykket tilbage i sæderne” ved hvert vindpust, og hverken konkurrenter eller bølgerne kunne følge med. Vores max-hastighed blev 16,4 knob, kun 1 knob langsommere end under ”Sølvspilersejladsen” i 1979, men i modsætning til dengang holdt spileren!!

Anders ved det luv skøde, Asger ved roret og jeg på det læ skøde var fuldt koncentrerede og mærkede knapt, at himmelen blev lysere. Adrenalinen pumpede ud i kroppen, vi blev tørre i munden, men det var ikke lige tiden til morgenkaffen nu.

Rorgængeren forsøgte at gå så dybt som muligt, der var en knivskarp grænse mellem pendulering og stabilitet, og så lavt som til kursen uden om Sprogø, kunne vi ikke holde. Det ville være halsløs gerning at forsøge en bomning, så vi bjærgede spileren så tilpas, at vi på den anden hals kunne skære ud omkring den forblæste ø.

Det var lidt ærgerligt, at alle både skulle runde Sprogø, havde vi kunnet fortsætte under lavbroen  mod Fyns Hoved med spiler, var der skåret meget af vores sejltid. Nord for Fyn var vinden gået i vest, søerne var grove, og det blæste 15 sekm. Alle var ved at være møre, men det var småt med mulighed for søvn, når 10’ eren på bb. halse bankede ind i den ene sø efter den anden. På den anden bov søgte vi bølgelæ ind mod Odense fjord, men det var jo kun en stakket frist. Anders fik fokken til at trække godt igennem søerne efter at have trimmet den lidt hulere end normalt, så hvad vi tabte i højden, tog vi igen på farten.

Albert kom på dæk efter en god nat, Asger fik sig en lille skraber, indtil kroppen blev mør af den konstante pælebanken. Så jeg forsøgte mig med lidt hvile i min overlevelsesdragt midt på dørken og med en våd genua og do. spiler som underlag. Ro blev det ikke til, men frisk kaffe til mandskabet.

Æbelø er som en regnbue: den kan ses langvejs fra, men når man sejler imod den, flytter den sig, så kommer aldrig uden om den. Men med vilje af stål kan man alt, og selv den røde bøje måtte give sig efter godt 3 timers kryds. Så nu ventede kun de sidste 5 mil mod mållinien ud for Bogense.

Til det sidste var der kamp om placeringerne, et kraftigt pust fik vores luv konkurrent til ufrivilligt at skære op, så glade, våd og trætte strøg vi i sikker havn,- hvor Per i nr 48 havde ligget i mindst 20 minutter …

Vi negligerede de våde sejl på dørken, de slatne chokopops og chips. Og glemte kulden, trætheden og de sure sokker.

Og tog bilen hjem !!

D39 Solong’s beretning fra Sjælland Rundt 2015

Fra vores nye medlem, Knud Thybo der købte “Skælfisken” af Ole Christensen, har vi fået nedenstående beretning fra hans deltagelse i Sjælland Rundt 2015.

Båden hedder nu “Solong” og ligger til dagligt i Langelinje.


SJÆLLAND RUNDT 2015

Tanken om at deltage i Sjælland Rundt,-sidst var i Ylva i 1980 eller 81,-opstod i forbindelse med starten sidst år,hvor min svigersøn med 2 venner sejlede rundt i  BB10. Min dåbsattest sagde mig jeg skulle finde en lidt større båd med indenbordsmotor og toilet og da jeg holder mest af klassiske både faldt valget naturligt på en Molich X,-nærmere bestemt nr 39 (tidligere Skælfisken fra Skelskør) en smukt apteret og meget velholdt båd. Båden skiftede i foråret navn til Solong og fik ny hjemhavn i Langelinie.

Med fire unge mennesker omkring de 40 år som gaster gik starten så fra Helsingør. Kom lidt for sent over startlinien og måtte skifte forsejl nogle gange samt rebe på turen til Sjælland Odde. Lang og sur tur inden vi efter Snekkeløbet kunne slække lidt ud på skøderne og bevæge os sydpå. Da vinden løjede  nord for Agersø gik det helt galt og vi tilbragte nogle timer i næsten vindstille. Eneste trøst var vi passerede søværnes Thyra. Da vinden kom gik det godt indtil vi var forbi Farøbroen og skulle ned mod Grønsund.Så forsvandt vinden igen og i de få mørke timer nåede vi ikke langt. Da det lysnede og vi skulle gennem selve Grønsund kunne vi glæde os over at have passere et antal både,-godt sejlet, men også hjulpet af idvande og lidt held.

Efter at have rundet Hestehoved og Møens Klint gik det for fuld fart op over Køge bugt og skipper nød den måde Molichen lægger sig tilrette på en halvvind og foran for tværs. Men ved Drogden blev den gal igen og vi sejlede/drev på kryds og tværs i alle retninger i 7-8 timer og så et utal at fly der startede og landede ved Kastrup. Først før midnat  fik vi atter vind og med 6-7 knob sejlede Solong mod Kronborg. Gik over mållinien kl 4.30 som første båd i vort løb,-men med vort handicap ikke nogen prisværdig placering.

Skal jeg evaluere timerne fra start til mål vil overskriften være en tak til mine ansvarsfulde og gode gaster og en opfordring til at mange flere sejlere vil være med til at bakke op om fortidens største kapsejlads,- uden vi nødvendigvis behøver være flere tusind.

 

Knud Thybo

Solong

Molich X nr 39