Placering af batteribank

Som jeg har forstået det så er MXM oprindeligt ikke designet med indenbordsmotor hvilket må gøre den lidt bagtung når der så efterfølgende monteres en motor. Jeg ved ikke hvad en motor vejer men min 15 HK Honda inkl. benzintank ser ikke så let ud.

Jeg tænkte om man ikke burde placere batterierne strategisk sådan at båden var mere i balance. Er der andre der har tænkt og udlevet den tanke så høre jeg gerne om det.

Jeg tænkte umiddelbart at jeg ville lave en “kasse” foran masten til 2 – 3 batterier. Jeg har i dag en primært start-stop og rulleforstags batteri og et forbrugsbatteri primært til instrumenter, selvstyrer og lanterne.

 

 

At løfte båden i en hanefods-strop

Som ejere af den originale 10-meter vil være bekendt, er båden (i afrigget tilstand) beregnet til at blive løftet i én strop gennem et hul i kahytstaget til to øjebolte skruet i hver sin kølbolt.

Er der nogen som har erfaring med at gøre det selv?

Så hører jeg gerne om det, idet jeg har planer om at søsætte / tage på land ved selv at løfte med dertil egnet kran fra/til et af de nye flytbare stativer, som visse havne har taget i brug. Stativerne flyttes ved hjælp af en speciel selvkørende hydraulisk “løfte-vogn”.

Venlig hilsen Jørgen Berthelsen / Albatros X DEN 13

 

Comments  

# CenterløftTor Beltov 2010-05-12 19:24

Jeg fik lavet et rustfrit beslag i 8mm plade som sidder ned over de to omtalte kølbolte. Selve “hanken” er centreret under gennemføringen i ruffet. Selve “hanken” er ligeledes i 8mm.
Det virker sådan set fint, men Sif går på halen pga. motoren. Jeg tror båden kan hænge rigtigt, hvis en sådan ikke er monteret.
Jeg har vandtanken liggende forude så den fylder jeg (120 l) – det klarer problemet.

Hilsen Tor.

Overgang til rullefok

Det er en god idé at forestille sig, at man en dag måske vil gå over til rullefok.
Også konstruktøren Poul Molich er positivt indstillet: “Det vil jeg også have, når jeg bliver gammel “, siger han !!!
Og det bliver vi jo alle! Her lidt praktik at tygge på.

Rulle/rebesystem – med selve rullen bygget under dæk – giver det bedste fra to verdener:
Uden en grim, pladskrævende “klump” på fordækket, der i nogen grad ødelægger X-meterens kønne dæksplan, har man alligevel bekvemmeligheden ved rulle/rebesejlet under tursejlads. Under kapsejladsforhold kan der skiftes forsejl ved brug af systemets hulkehl i stedet for løjerter. Skiftet er endog lettere at udføre. De gamle sejl skal blot ændres til formålet og har da samme effektivitet (eller mangel herpå !) som før ændringen.
Efter ca. 2000 sømils erfaring med det, kan vi kun sige : Hvorfor F—– har vi ikke gjort det for længe siden.

Om tegningen, der var vor arbejdsskitse:
Rullen er en FURLEX 200s.
Det er enklest at fastgøre forstaget i bunden med epoxy og glasfiber, men det er, efter vor erfaring, da nødvendigt at sikre horisontal stabilitet tæt under rullen.
Ellers bliver bevægelserne for store i forhold til hullet i dækket.
“Baljen”s lodrette dimensioner bør holdes ca. lig med eller mindre end vist på tegningen, for at sikre at evt. reparationer i stævnen under dæk kan udføres, efter at have fjernet vantskrue etc.
D12 Lola's rullesystem

En anden og meget elegant løsning på indbygningen af rullen er udført ombord i “ISERAN”.
Der er “baljen”
, ind mod sejlrummet, udstyret med et oplukkeligt koøje, som giver god, tør ventilation i havn.

 

Comments  

# Tor Beltov 2010-04-02 14:04

Det er et fint indlæg, du har lavet om løsning af montage af rulleforstag. Især glæder det mig, at du har fået det med J målet med, da det er vigtigt for at båden kan overholde målereglerne.
Jeg kan supplere med at fortælle, at selvom man ikke har planer om at anskaffe sig rulleforstag, kan man med fordel lave en del af dit projekt.
For nogle år siden havde vi problemer med at fordækket hævede sig ved befæstigelsen af forstaget, når vi havde meget belastning her. Det har vi imødekommet ved at støbe et beslag a la’ jeres ind i stævnen, og derefter montere en stump wire med en vantskrue (resterne af et gammelt, lettere defekt stag, kan muligvis bruges) mellem det indstøbte beslag og beslaget på undersiden af dækket. Vantskruen strammes godt, og dækket bliver, hvor det skal.
Carsten Olsen ”Frigg”
07.01.01
# Tor Beltov 2010-04-02 14:07

Det er første gang jeg hører om problemet med at dækket løfter sig.
Er der andre der har det problem?
Konstruktionen ser ellers tillidsvækkende ud.
Henning Blohm

Overgang til rullefok

Overgang til rullefok ? PDF Udskriv Email
Det er en god idé at forestille sig, at man en dag måske vil gå over til rullefok.
Også konstruktøren Poul Molich er positivt indstillet: “Det vil jeg også have, når jeg bliver gammel “, siger han !!!
Og det bliver vi jo alle! Her lidt praktik at tygge på.

Rulle/rebesystem – med selve rullen bygget under dæk – giver det bedste fra to verdener:
Uden en grim, pladskrævende “klump” på fordækket, der i nogen grad ødelægger X-meterens kønne dæksplan, har man alligevel bekvemmeligheden ved rulle/rebesejlet under tursejlads. Under kapsejladsforhold kan der skiftes forsejl ved brug af systemets hulkehl i stedet for løjerter. Skiftet er endog lettere at udføre. De gamle sejl skal blot ændres til formålet og har da samme effektivitet (eller mangel herpå !) som før ændringen.
Efter ca. 2000 sømils erfaring med det, kan vi kun sige : Hvorfor F—– har vi ikke gjort det for længe siden.

Om tegningen, der var vor arbejdsskitse:
Rullen er en FURLEX 200s.
Det er enklest at fastgøre forstaget i bunden med epoxy og glasfiber, men det er, efter vor erfaring, da nødvendigt at sikre horisontal stabilitet tæt under rullen.
Ellers bliver bevægelserne for store i forhold til hullet i dækket.
“Baljen”s lodrette dimensioner bør holdes ca. lig med eller mindre end vist på tegningen, for at sikre at evt. reparationer i stævnen under dæk kan udføres, efter at have fjernet vantskrue etc.
D12 Lola's rullesystem

En anden og meget elegant løsning på indbygningen af rullen er udført ombord i “ISERAN”.
Der er “baljen”
, ind mod sejlrummet, udstyret med et oplukkeligt koøje, som giver god, tør ventilation i havn.

 

Comments  

# Tor Beltov 2010-04-02 14:04

Det er et fint indlæg, du har lavet om løsning af montage af rulleforstag. Især glæder det mig, at du har fået det med J målet med, da det er vigtigt for at båden kan overholde målereglerne.
Jeg kan supplere med at fortælle, at selvom man ikke har planer om at anskaffe sig rulleforstag, kan man med fordel lave en del af dit projekt.
For nogle år siden havde vi problemer med at fordækket hævede sig ved befæstigelsen af forstaget, når vi havde meget belastning her. Det har vi imødekommet ved at støbe et beslag a la’ jeres ind i stævnen, og derefter montere en stump wire med en vantskrue (resterne af et gammelt, lettere defekt stag, kan muligvis bruges) mellem det indstøbte beslag og beslaget på undersiden af dækket. Vantskruen strammes godt, og dækket bliver, hvor det skal.
Carsten Olsen ”Frigg”
07.01.01
# Tor Beltov 2010-04-02 14:07

Det er første gang jeg hører om problemet med at dækket løfter sig.
Er der andre der har det problem?
Konstruktionen ser ellers tillidsvækkende ud.
Henning Blohm

Pia Elvstrøm & Søren Krause, D33, bruger gennaker

Et fantastisk tursejl til en fantastisk båd

Vi har i de sidste par sæsoner sejlet tursejlads i M-X-M 33 BES med en ‘Furlstrøm’ Rullegenakker. Det er en asymetrisk genakker syet i spilerdug og monteret med et ‘mini’ rullebeslag så sejlet nemt kan rulles om sit eget forlig. Sejlet er sat direkte i spilerfaldet og fastgøres i stævnbeslaget med et ‘nedhal’ med udveksling 2/1. I bunden af sejlet er det et lille rullebeslag med en ‘uendelig’ line der er ført ned til cockpittet langs søgelænderet. Man kan sætte sejlet i havn og så står det oprullet foran forstaget.

Når sejlet skal bruges hales blot i skødet og sejlet ruller ud på få sekunder. Nedhalet slækkes så lidt, afhængig af hvor ‘dybt’ båden sejler for vinden, så genakkeren’s ’skulder’ kommer op at flyve som en spiler. Når sejlet skal bjerges tottes nedhalet og der hales i rullelinen og på mindre end 10 sekunder står sejlet igen sammenrullet foran forstaget. Alt betjenes således fra cockpittet og der benyttes ikke spilerstage. Sejlet er således langt nemmere at håndtere end en traditionel spiler og er også meget nemmere at bjærge end en Spiler eller Genakker med ’strømpe’ som skal hales ned over sejlet.

Man kan sejle i en vinkel fra foran for tværs til dyb agten for tværs. Man kan ikke gå helt så dybt som med en traditionel spiler, som tommelfingerregel benytter vi, at Vindex-en ikke må komme indenfor ‘armene’. Som det ses på billederne ruller sejlet utroligt pænt op og det er ikke noget problem at sejle kryds i 14 M/S med sejlet stående oprullet i stævnen. Når man så kommer i havn kan man fjerne det eller blot sætte rullebeslaget ud i Pulpitten så adgangen over stævnen bliver nemmere.

Som det ses har vi hævet vores spilerfald ca. 50 cm over det gamle faldudtag ved forstaget for at få Genakkeren bedre fri af forstaget. (vi er alligevel ‘frafaldne’ fra den rene klassebåd pga. et andet ror og nu også ny mast). Man kan dog sagtens benytte det gamle fald til en Genakker, blot forligets længde passer, så der er plads til rullebeslag og nedhal når spilerfaldet er i top.

Den første sæson sejlede vi rundt med alt grejet til den gamle spiler om bord, men da sæsonen var slut bar vi den uåbnede pose hjem på loftet og jeg kunne ikke få spilerstagen af båden fordi beslagene var korroderet fast i holderne på dækket. Vi har så taget konsekvensen og har fjernet alt det gamle spilergrej incl. stage+holdere fra båden, og da vi fik ny mast var den uden skinne til spilerstage. Vi savner det ikke (vil nogen købe et par brugte spilere og en stage billigt?) Båden sejler som en drøm og vi benytter Genakkeren langt mere end vi brugte spileren, fordi den er så nemt at håndtere. Vi benytter den f.eks også når vi sejler i de snoede løb i skærgården. Når man runder et hjørne og vinden er rum den næste 1/2 SM rulles sejlet ud og så går det med 8-10 knob. Normalt vækker man jo opsigt i en M-X-M, men når man så også overhaler alle ‘motorsejlerne’ med 10 knob for sejl, så bliver opmærksomheden ikke mindre. På en transportsejlads fra Gilleleje til Langedrag, har vi logget 17.8 knob på GPS’en med Genakker, så man kan også sejle stærkt. Det var med kun to mand om bord, afslappet stemning i cockpittet med kaffekopper på dækket og bjærgning af sejlet uden dramatik ved at hale i en line. Det havde vi nok ikke kastet os ud i med en traditionel spiler.

Kort sagt den ideelle ægtepar-tursejler spiler.

Mange sejlerhilsner

Pia og Søren X 33
Per Heegård har taget flg. billeder af Bes’ gennakker. Klik på billederne for at se dem i stort format,





























 

 

 

© Copyright 2016, by Tor Beltov