Klassemesterskabet 2019

Gennemført stævne i Ebeltoft Vig Sejlforening

Overskriften skal for dette års stævne læses tvetydigt. For jo, vi fik gennemført stævnet trods deltagerantallet kunne tælles på én hånd. Det er rigtigt ærgerligt, for vi skal ikke mere end et par år tilbage, før at vi var på den rigtige side af ti.

Men som altid; når man først er kommet afsted efter et par hektiske dage med proviantering, koordinering af gaster og pasning af børn + kat, er det jo herligt at kaste fortøjningerne og mødes med de øvrige. Og glæden ved at opleve et så vel gennemført og flot stævne ledet af Ebeltoft Vig Sejlforening, så er man ikke længere i tvivl om, hvorfor man vælger at bruge sin sparsomme fritid på sejlsport.

Så herunder hvad vi oplevede fra cockpittet i DEN1 – Maja;

Ebeltoft blev anløbet torsdag eftermiddag… efter et frisk ridt ud langs Sjællands Odde og tværs over Storebælt med +14knob på loggen. Så var grejet i hvert fald “tryktestet”, om end der også var lidt våde sejl at tage sig af. Resten af dagen gik med hygge og klargøring til fredagens distance sejlads. Den lokale sejlforening havde sikret, vi kunne ligge samlet, og som aftenen skred frem, var der velvillig og gensidig udveksling af gode drikkevarer til nabobådenes gaster. Måske kunne man derigennem sikre sig at konkurrenterne ikke var så skarpe næste dag??

Fredag bød på en 27 sømil distance sejlads med en del mærke rundinger og forskellige kurser til vinden. Vinden var frisk, og flere gange var kursen på kanten af at spileren kunne bæres. Det gav gode muligheder for angreb (eller tab 😊), og en lille tordenbyge over land gav på dagens sidste sømil os alle et ekstra pust.

På land igen havde vi fælles mole-øl med Scankapp99 sejlerne, tørring af spilere og fælles bekræftelse af, at knob angivet i to cifre ikke er et problem for en Molich. Da klokken blev spisetid, bød sejlforeningen os på mad, lavet af en lokal kok, som niveaumæssigt var over alt forventning. Resten af aftenen bød på megen snak og samme forsøg på at “stække” konkurrenterne ved gavmildt at skænke rundt af den lokale bryg.

Lørdag morgen stod der mere end 80 sejlere klar til at kaste fortøjningerne og tage ud på vigen. Men alle kigger rundt med et undersøgende og spørgende blik: Hvem ville være første båd på vandet? En noget uvant situation, for at komme sidst ud af havnen betyder som regel, at man er lidt sent på den.

De fleste kiggede over på Molicherne… og vi kiggede tilbage på Scankapperne. Da vores start skulle gå først, synes det som om, Scankapperne forventede, at Molicherne skulle udvise beslutsomhed omkring, hvad vi alle egentligt godt vidste ville være den rigtige beslutning nemlig Ikke at tage ud og udsætte starten til senere på dagen, hvor vinden skulle løje lidt af.

I løbet af natten var viden frisket yderligere og lå nu på 12-14m/sek. Klokken blev efterhånden så mange, at vi ikke kunne nå ud i tide, hvis dommeren havde lagt banen bare lidt ude på vigen. Alle kiggede stadig rundt…. en enkelt Scankap startede sin motor og begyndte at bakke ud, men håndfagter fra nabobåden fik ham vinket ind igen. Alle kiggede igen spørgende rundt…. i det samme lød der et par høje trut, og et flag røg til tops i signalmasten. Sejlforeningen havde ikke kun sørget for fortrinlig forplejning, men også en god stævneledelse, der fornuftigt udsatte starten.

Ved 13-tiden blev der givet besked om, at man ville forsøge med første start kl. 14, og vi tog på vandet igen med forhåbninger om et par op/ned baner. Vinden var stadig ret frisk, og bøjeudlægningen tog tid, mens vi crusede rundt for rebet storsejl. Desværre lod vinden igen til at holde sig lige over 12m/s og dommeren valgte til sidst at skyde stævnet af.

Tilbage i havnen fandt vi festtøjet frem og indtog Sejlforeningens klubhus. Igen havde kokken tryllet en fantastisk middag med helstegte stege fra grillen og de mange hjælpere havde pyntet klubhus og borde op, og sørgede for servering der var royale værdigt.

Præmieuddelingen fandt sted efter forretten, og på baggrund af fredagens resultat gik DH-præmien til FRIGG og halvmodellen til MAJA.

Herfra skal lyde en stor tak til Ebeltoft Vigs Sejlforening for et helt igennem velplanlagt stævne, hvor gæstfriheden og serviceniveauet på alle områder var fantastisk.

Søndag morgen stak vi alle hjemad igen…. Enige om at næste år gør vi det igen…. bruger vores både til hvad de er bedst til: at mødes, at sejle og som udgangspunkt for hyggeligt samvær.

…………………………………………….

 

Formanden takker Thomas for den levende beretning fra årets DM. Jeg skylder at fortælle, at Sansara egentlig var tilmeldt, men vejrudsigten fik skipper til at fortryde. Ikke helt uden grund, kan jeg forstå; men ærgerligt alligevel. Stort tillykke med sejrene til Frigg og Maja. Jeg skal gøre mit til, at vi skal komme efter jer næste år.

Lad mig benytte lejligheden til at spørge om, hvad der afholder medlemmerne fra at melde sig til DM. Man kan skrive indlæg til hjemmesiden, eller man kan sende mig en e-mail (Kulavig@SDU.Dk). Under alle omstændigheder vil svarene blive brugt i bestyrelsens drøftelser af, hvad der kan gøres for atter at få deltagerantallet op på den rigtige side af de ti. Grib gerne til tasterne med dem samme, og lad os høre, hvad I mener.

Skriv et svar